Tolv, to, tænk!

Åh de smukke unge mennesker…

De går ud, de har livet foran sig – de er dygtige, de har lært at reflektere og diskutere blandt mange andre ting. På efterskolen og i folkeskolen siger vi igen farvel til et kuld der hver i sær har deres drøm om et liv fuld af betydning.

Statistikken siger for mange 12 taller, ”Det er ikke som da far var dreng. Næh da skulle man arbejde for sine karakterer! De kommer for let til det de unge mennesker. Og nu må de gå på NETTET! Hvad foregår der? Så kan de jo finde alle svarene!” Siger nogen…

Skal vi ikke lige suge ilt til hjernen alle os der ”arbejdede for vores karakterer”, hvis vi virkelig går og tror at de unge ikke arbejder. Det er nemlig på ingen måde tilfældet. Burde vi ikke også lige medtage den dimension at samfundet faktisk har forandret sig siden ”far var dreng”? 

Prøveformen i dag er tilrettelagt efter at vi skal lære de unge at søge i informationskilderne, og de skal være skarpe på at sortere det væsentlige fra det uvæsentlige. At de skal navigere i et videnssamfund hvor ALLE har en holdning til ALT. Hvor de på de sociale medier oplever voksne mennesker der tror det er en folkeret at svine alt og alle til. Kigger vi på de unge, og de kompetencer de skal tilegne sig, vil det være fordelagtigt at lære dem at de nok ikke skal spejle sig i den ytringsfrihed der foregår på nettet. Vi skal lære dem at det er fedt at bo i et land med netop ytringsfrihed, men det at ytre sig, faktisk også har konsekvens. Vi skal også lære dem, at finde de oplysninger der giver mening, og som har vægt i forhold til det de skal bruge. 

Opgaven er selvsagt stor. Der findes rigtig meget lort og meget lidt lagkage derude. Det gælder både på de sociale medier men også for vores nyhedsmedier, hvor vi ikke kan regne med det vi læser er sandheden. 

Tilbage til 12tallerne… Ja der er flere 12taller. Det er der rigtig mange gode grunde til. En af årsagerne findes i skalaen som er ganske forandret fra tidligere. I danskprøven i folkeskolens afgangsprøve, er de ord der adskiller 10 fra 12 at ved 10 kan der forekomme mindre væsentlige mangler og ved karakteren 12 kan der forekomme få uvæsentlige mangler. Det vil altså være en vurderingssag fra censor om der er mindre eller få mangler. Derudover afspejler de høje karakterer i min optik også det præstationssamfund de unge vokser op i. De der går ud nu og får deres afgangskarakterer er opflasket med nationale test hele deres skoleliv. De er vant til at skulle præstere. De er også vokset op i en tid hvor janteloven på mange områder er skudt i sænk. Det må vi kunne blive enige om ikke er så dumt. De ved nemlig at det er helt ok at skrive på instagram eller facebook at de har fået 12 eller har opnået en anden god præstation. Det gør deres kammerater, og de ser konstant forældre der bryder med janteloven, og smider billeder på af deres børn der hæver en pokal, er årets spiller, har fået 12 osv. 

Hele kulturen omkring unge og debatten om 12tals unge har i min verden taget en helt skæv drejning. Hvordan kan virksomhedere stille sig op og seriøst mene at de ikke har brug for 12tals piger eller drenge? 12tallet afspejler en masse viden, men langt vigtigere afspejler det unge der har forberedt sig, sat sig ind i den opgave de har fået og givet fuld gas. Jeg siger ikke at resten af skalaen står for unge der ikke kan bruges, tværtimod. Jeg er bare nødt til at slå et slag for, at vi som samfund og skoleform, har valgt at indrette børn og unges skoleliv på præstationer og tests. Hvis så ikke de kan bruges fordi de har lært det de skulle, så er der noget helt galt i hele vores reform og samfund.

De unge i dag er dygtige! De er vildt dygtige. Dem der fagligt har det svært, får arbejdet hårdt for en karakter som er god for dem, og som sikrer at de kommer ind på deres ungdomsuddannelse. Vi ser i stigende grad unge der kommitter sig. Dette til deres skole, fritidsliv og fremtid.  

12tals pigen (især) bliver i medierne beskrevet som den der knækker, pludselig er medierne medvirkende til, at 12tal bliver et negativt ord. Hvor er det ærgerligt at bilde læseren og resten af Danmark ind at I ikke har brug for dem der får 12. Vi, de og Danmark har brug for dem der får 02, 4, 7, 10 og 12 – og vigtigst af alt unge hvor der findes drømme og mål.

-De smukke unge mennesker – gid de længe leve må-