Kære linedanser

Verden spørger tit hvordan og alt for lidt hvorfor.

Der er så mange ting man kan – stå for det du tror!

Sommerfugle i maven, frygt, glæde, nysgerrighed, overskud, underskud, usikkerhed, selvtillid, stilhed, støj, præstationsangst… 

Vi har ”skubbet” 163 teenager i gang på efterskole. 

Vi har også sendt ca. 400 forældre hjem. Mødre, fædre og bonusforældre. Vidt forskellige unge mennesker og forældre, optimistiske, ubekymrede og bekymrede. Spørgsmålene er mange… ”Skal jeg hjælpe min søn med at rede hans seng når han kommer? Er sengen lang nok? Skal vi som forældre skynde os afsted? Må vi ringe til vores datter? Hvor er vaskekælderen? Må vi godt komme på besøg? Minder i min søn om at han skal skifte sit sengetøj?”

 – De unge har helt andre spørgsmål. (naturligvis når mor, far og bonus er kørt) ”Hvad sker der hvis jeg er på natterend?” ”Må jeg godt have piger på værelset?”, ”Hvis jeg er vildt sulten, må jeg så tage mere mad?”, ”Hvad nu hvis jeg skal tisse efter sengetid, er det så natterend?”, ”Kan man få mere af det fede tøj?”, ”Er det rigtigt at nogen ar kuret røv på gangen midt om natten?”, ”HVORNÅR er der elevfest?” og mange, mange andre spekulationer.

Lad mig bare slå fast at forældre og teenagere tænker helt forskelligt! De unge er vant til at intet er helt væk, før mor ikke kan finde det. At 70% af alle de unge aldrig har vredet en klud op, skuret et toilet, stået op med eget vækkeur og vasket sit tøj – og det i sandhed heller ikke fylder noget som helst. 

De unge, – de ligner en million, pigernes makeup sidder lige i skabet, drengenes garn ligger i de helt rigtige folder, der er ingen slinger i valsen på perfekt påklædning og smilet sidder klisteret fast på kinderne. Det fede er at når vi kommer ind i september så falder facaden, det er både udenpå og indvendig. Når vi kommer dertil er det ikke længere nemt. Hverken at være efterskolelærer, elev eller leder. Det er tilgengæld der vi skal hen i en rasende fart, for det er præcis der vi flytter, udvikler, vejleder og udfordrer. 

Der er så meget på spil, de unge mennesker skal lære så meget. Hårdt arbejde slår talent, når talentet ikke arbejder stenhårdt. At nogle gange er svaret: ”sådan er det bare”, at viljen til at ville, altid giver evnen til at kunne, – jeg vil vove pelsen og påstå at forskellen mellem succes og fiasko ikke består i styrke eller viden, men i viljen. Det handler ikke om at have gode kort på hånden, men at spille dem man har rigtig godt. 

Den røde tråd… Kære alle jer forældre som har sendt jeres barn afsted på deres livs rejse, eller gør det lige om lidt… I har truffet et fantastisk valg, I har givet jeres barn den største gave i kan give. Alle dem der er færdige med efterskolen siger: ”Det er det fedeste år i mit liv” Jeps, men tro nu ikke at de hver aften ligger sig på puden og tænker: ”FUCK det var også den fedeste dag i mit liv.” Sådan fungerer det nemlig ikke. Grunden til at dem der gennemfører siger det, er nemlig at de også har mødt modstand de skulle klare selv, de har måske boet sammen med en de synes var en klaphat, følt sig uretfærdigt behandlet, stået med småkagen nede i et stoppet toilet, blevet sat af holdet, følt sig udenfor, – men klaret det! 

Det er med stolthed at de kan sige ”Been there, done that, got the t-shirt.   

Jeg er så stolt at min arbejdsplads, mine skønne kollegaer – fantastiske lærere, køkkenmedarbejdere, pedeller og administration. De er skrupskøre, dygtige, kompetente, livsgivende og de skaber masser af glæde, men vigtigst af alt har de viljen. Det stråler ud af alle, at de er sat i verden for at give netop jeres barn den største dannelses rejse der findes midt i, at den selv samme 16årige står midt i en identitetsdannelse. 

Søren Kierkegaard skrev: ”At vove er at tabe fodfæste en kort stund, ikke at vove er at tabe sig selv” Tak til alle jer der sender jeres barn mod efterskolen, tak for jeres tillid, vi gør alt hvad vi kan og er helt klar over at viljen til at ville, giver evnen til at kunne, og vi VIL!

Linedanseren siger: ”Uanset om du nu tror det, så ved jeg, at lyset brænder for dig, og kigger du op, er der nok en vej.