Jeg bliver SÅ træt!

Eksamensræset er kørt i stilling, Folkeskolens afgangsprøve blev til afgangseksamen. Det gjorde den fordi karakteren pludselig er helt essentiel for at vores unge kan komme videre på deres ungdomsuddannelse. Væk blev tanken, om prøven der skulle være en slags træningslejr, for de eksamener der skulle komme videre i livet.

Kan de så noget de eksamener? Er det ordkløveri? Eller er der sket et kæmpe skred i hvornår vi som samfund og som skole forlanger at de unge ikke længere kan øve sig? ”Dumme” sig, for at blive klogere på at man ikke skal gentage den ”fiasko” som man blev i afgangseksamen for Folkeskolen. I dag har jeg læst et blogindlæg, vel og mærke på folkeskolen.dk. Der er en skribent der simpelthen vælger at betegne en engelsk prøve som ”walk in the park” Jeg er bare nødt til at sige, at da jeg gik i folkeskolen, var der ikke nogen prøve der kunne betegnes som ”walk in the park” I mit snart 20 årige virke i efterskolen og nu som skoleleder på en friskole, møder jeg sjældent en elev der synes, at en afgangseksamen, er under den betegnelse!

Der er truffet et valg, elever i 9. kl. på 16 år skal præstere, tænker jeg på min præstation i skolen da jeg var 16 år vil der bestemt være plads til forbedring. Jeg var ung, i gang med at danne en identitet, optaget af håndbold, veninder, drenge, alkohol, og meget mere. Altså præcis det samme som de unge er i dag, på trods af, jeg jo med tiden går under betegnelsen: ”Et gammelt røvhul” Selvfølgelig skal de unge lære at lære, de er bare nødt til at være nogen, før de kan blive til noget. Der skal ikke nogen Einstein til for at finde ud af at de unge i dag står midt i verdens største box af valg og fravalg. (med mindre de ikke er uddannelsesparate og synes at eksamen er walk in the park.) Min egen søn skulle op i romantikken i dansk. Han går på efterskole, og jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at år 1825 er en del år siden, for en ung mand i 2019, der lige er fyldt 17 år. I hans eksamen var der også plads til forbedring… (Undskyld min skønne knægt) men læringen er jo ikke hvilken karakter man får, men hvad der skal til for at få den. I forløbet havde vi aftalt at jeg skulle hjælpe ham. På et tidspunkt spørger han, hvor lang tid vores forberedelse tager. Mit svar var ikke svært: ”Det kommer an på hvad du gerne vil have i karakter” Han traf åbenbart et valg om at det ikke skulle være 12 😉 Det er helt fint med mig. Det fik han heller ikke, men han lærte at HVIS han vil have 12, så kan man ikke bare lære noget udenad, som mor har fortalt. NÆH, så kræver det faktisk at man arbejder sten hamrende hårdt. Det synes jeg faktisk er ok, og det er præcis det der skal være læringen i en AFGANGSPRØVE, for at man så er klar til den kommende EKSAMEN!

Der er ikke mange af os der bliver mindre kloge med årerne. Giv nu for pokker de unge en chance! Folkeskolen.dk lad være med at være en hjemmeside der bringer blogindlæg fra nogen som synes det hele er for nemt. Jeg kender mange der knokler røven ud af bukserne som aldrig kommer i nærheden af 12.  Og ved I hvad, om det er 02 eller 12 – der er ingen tabere, men måske lærer både 02èrne og 12èrne noget.
Elever – til jer… I gør det bedste i kan, nogle gange er der nogen som ikke synes det er godt nok. Lad det gå ind af det ene øre og ud af det andet. ALLE har potentiale, nogle skal bare arbejde lidt hårdere for at nå målet end andre. Hvis du VIL, så KAN du. Det koster, men tag en beslutning og husk altid at med valg kommer der fravalg.

Lone Mathiesen Laugesen
Skoleleder.