Det er jul, det er cool…

Så er vi i december. Skolen som jeg er så heldig at arbejde på, er pyntet op med juletræer, lys, stjerner, adventskrans og meget mere. Mange børn har nissehuer på og det er som om stemningen er særlig god. Vi har i Danmark så mange fine traditioner forbundet med julen. I morges var jeg på besøg hos 0. kl, her blev det til en skøn snak om julekalender, magi, nisser og risengrød. SÅ – er det korrekt når MC Ejner i 1988 sang: Det er jul det er cool, det er nu vi hygger os bedst? Ja måske, men kan vi lære et eller andet af julen vi kan bruge resten af året?  Ikke at vi behøver at gå med nissehuer og spise risengrød hele sommeren, men er der i december en højere grad af medmenneskelighed? Er vi mere opmærksomme på at alle skal have det godt, og er der en større glæde ved at krybe sammen i sofaen? Måske kan vi overkomme mere, overskue mere, – og bære over med mere(?) 

Det pudsige er at vi kommer fra oktober og november måned. Regnfulde, kolde, mørke måneder. Det er ikke sådan rigtig hyggeligt, vi sukker efter de lyse forårs måneder. Alligevel sker der noget magisk 1. december. Det på trods af at der stadig er mørkt, det godt kan finde på at regne, det er koldt… MEN det er jo også bare helt vildt hyggeligt. Mit indtryk er ikke at det er forbrugsfesten der gør at det er hyggeligt. Det er simpelthen fordi julen for rigtig mange er et koncept der bare holder! 

Måske kan vi opfinde et koncept for oktober og november der også virker(?) Måske ”Månederne for væredygtighed?”

I sidste uge lavede mellemgruppens på skolen en teaterforestilling der hed ”Vildveje” – det var spot on. Vildveje handlede bl.a. om at fare vild, om fællesskab, klimaforandring, anderledeshed og bæredygtighed… – I min optik også i den grad om væredygtighed. For er der noget projektugerne på Gudenåskolen afspejlede var det vildveje og i høj grad væredygtighed. Og nej, jeg mener ikke bæredygtighed. Jeg mener VÆREDYGTIGHED. En proces forankret i at være menneske, med blik på fællesskabet. Evnen til at arbejde med de indre byggeklodser, det er her der virkelig sker noget, og her hvor alle oplever at finde ud af noget der ikke lige var planen fra starten, og måske ikke det der var på tegnebrættet.

Tilbage til december og magien, som måske på trods af alt hyggen, lysene og julesangene er svært, faktisk så svært at det var lidt lettere i de våde måneder inden december. For traditioner er jo fedt, men der er også mange der er tvunget til at lave traditionerne om. Det kan være fordi mor og far er blevet skilt, det kan også være at der er andre ændringer i familien, måske skal mor eller far arbejde juleaften, en er syg eller noget helt andet. Nogle familier kan være ramt af manglende økonomi af den ene eller anden grund. Hvad så? Så er julen ikke så cool og muligvis heller ikke her vi hygger os bedst. 

Det er her det bliver nødvendigt og helt essentielt at vi kan hjælpe hinanden, at dem der faktisk har det ekstra overskud, kan overskue mere og bidrage endnu mere til fællesskabet skal træde i karakter. Det er også her hvor fællesskabet SKAL vinde over individet. Jeg er helt med på at der er vidt forskellige måder at afholde december på. Nogle børn får pakker hver dag, andre har et helt klassesæt af julekalendere, – nogle får adventspakker og nogle får faktisk ikke noget. Der er jo ikke noget der er mere rigtigt end andet, men det vigtigste er at gøre det man selv tror på.

Hjemme hos os har vi afskaffet pakkekalenderen, den mindste ville gerne have en chokolade julekalender, og det skulle hun selvfølgelig også have. Lidt sent ude… men 30. november var vi rundt i hele Ry for at finde en kalender. ALT var udsolgt… dog havde Netto en meget gul (ikke særlig julevenlig) kalender. Det blev så den… Amalie åbner hver morgen, og det er til stor morskab for hele familien og også for Amalie. Det er nemlig den mest forfærdelige julekalender, den er fyldt med chili/sur slik og jeg kan simpelthen ikke forestille mig at der findes nogen i hele verden der synes den er god`;-) MEN, det var den julekalender vi kunne få, og det vi fik ud af det, er så simpelt at vi har en masse fis og ballade med det, og jublen er stor når Amalie forvrænger hele sit ansigt efter at have fået det kummerlige slik i munden.

I dag fik jeg en hjemmelavet julegave af et barn, det var med ordene: ”Du må IKKE på nogen mulig måde åbne før juleaften” Efterfulgt af: ”Jeg har virkelig gjort mig umage, men hvis du ikke kan vente, må du åbne NU”. Jeg blev så glad, og flåede naturligvis papiret af og fandt den skønneste, smukkeste engel. Min lille ven fik et kæmpe knus og jeg gav et ufravigeligt løfte om at den selvfølgelig ville komme til at hænge på mit juletræ.

Min pointe er, det behøver ikke være stort og dyrt, der kan ligge en masse fællesskab i en fæl billig kalender, en hjemmelavet juleengel kan blive den bedste julepynt jeg nogensinde har haft og december kan meget andet end at være en forbrugsfest, hvor bekymringerne bare bliver større og større. Udfordringerne på jobbet, i familien, blandt vennerne behøver ikke blive værre (eller blive løst) i december, bare fordi det er jul. Traditioner er godt, og nye traditioner kan skabes i fællesskab og kan blive så skønt – vi skal bruge de vigtige relationer vi har og tro på at hvis vi kan og vil være en del af et fællesskab – (også på trods af uenighed) – kan vi forædle de eksisterende broer men også bygge helt nye og så bliver det også en hyggelig december måned i år. Jeg vil ønske alle, en skøn væredygtig weekend, og en 2. søndag i advent – med eller uden gaver – men måske med øje for fællesskabet, hygge, omsorg, en tur i skoven og passe på hinanden. 

”Nogle gange er det de mindste ting, der fylder mest i hjertet” (citat: Peter Plys)

Lone Mathiesen Laugesen